AaB vinder indendørsstævnet KMD Cup
KMD Cup blev afholdt i Ceres Arena i Aarhus. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Nordjyderne vandt over Brøndby i finalen. I alt deltog fem superligaklubber i turneringen.
AaB tog årets første pokal, da nordjyderne fredag vandt indendørsstævnet KMD Cup, der blev afholdt i Ceres Arena i Aarhus.
Nordjyderne besejrede Brøndby i finalen med 4-2 efter mål af superligaprofilerne Phillipp Ochs, Wessam Abou Ali og Kasper Kusk.
AaB var foran med 3-0 efter første halvleg. I anden halvleg skabte Brøndby spænding, efter at først Josip Radosevic og siden Mikael Uhre reducerede til henholdsvis 1-3 og 2-3.
Men Kasper Kusk sikrede sejren med målet til 4-2.
Ud over AaB og Brøndby deltog AGF, Vejle og OB i turneringen.
Der bliver ved KMD Cup spillet to halvlege af syv minutter. Hvis det står lige ved anden halvlegs afslutning, tages der straffespark i brug for at finde en vinder. Her laver spillerne et opløb, som man kender det fra straffeslag i ishockey.
Sidste års vinder af KMD Cup, AGF, missede en plads i dette års finale efter et nederlag til Brøndby i den sidste gruppekamp.
KMD Cup blev etableret i slutningen af 2017, da de fire superligaklubber Brøndby, OB, AGF og AaB gik sammen med TV3 Sport om at stifte turneringen.
Turneringen vil skiftevis blive spillet i de fire klubbers byer.
Sidste års udgave af KMD Cup var den første af slagsen og blev afholdt i Brøndby Hallen.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde