AaB vinder over Brøndby efter lang sejrstørke
Lucas Andersen og AaB fik en forløsende sejr, da Brøndby med Daniel Wass på holdet søndag var på besøg i Aalborg. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Søndag lykkedes det AaB at hente sæsonens første sejr, da Brøndby blev slået 2-1 i Aalborg.
AaB vandt for første gang i 129 dage og 13 kampe i Superligaen, da nordjyderne søndag aften på hjemmebane slog Brøndby med 2-1.
Forsvarsspilleren Mathias Ross sørgede for den helt store forløsning med sejrsmålet på hovedstød tre minutter før tid.
AaB skulle dog lige kæmpe sig igennem mere end syv minutters tillægstid, før tilskuerne kunne ånde lettet op og glæde sig over sæsonens første sejr.
Værterne skabte mest fra kampens begyndelse, og efter ti minutter gjorde offensivspilleren Allan Sousa det til 1-0 for værterne.
Brøndby kom mere på bolden, som halvlegen skred frem, men udeholdet var dog ikke i stand til at spille sig igennem til chancer mod et velforberedt AaB-hold.
Brøndby-træner Niels Frederiksens mandskab fandt mere aggressivitet frem fra anden halvlegs begyndelse.
Brøndby udlignede 12 minutter inde i anden halvleg. Angriberen Mathias Kvistgaarden sparkede et indlæg i mål. Herefter havde begge hold flere chancer til at score.
Efter 87 minutter faldt afgørelsen, da AaB-midtstopperen Mathias Ross steg op på et hjørnespark og headede hjemmeholdet i front.
AaB har med sæsonens første sejr fem point efter seks spillerunder. Brøndby har efter samme antal kampe seks point.
/ritzau/
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker