AaB'er efter nederlag mod FCK: Vildt vi ikke fik point
FC Københavns Daniel Amartey i kamp med AaBs Kasper Risgård, søndag aften i Aalborg. Foto: René Schütze/POLFOTO
René Schütze/POLFOTO
Kasper Risgård havde svært ved at forstå, hvordan AaB tabte med 0-1 mod FC København i Aalborg.
AaB tog søndag imod FC København i en kamp, som udeholdet vandt med 1-0. Nordjyderne havde ellers masser af muligheder for at udligne Andreas Cornelius' føringsmål, men effektiviteten manglede.
AaB-profilen Kasper Risgård havde da også svært ved at forstå, hvordan hjemmeholdet ikke fik bolden i nettet.
- Jeg synes, at det er helt vildt, at vi ikke fik point med fra den her kamp. Vi havde godt nok chancerne. Det er helt vildt. Det er skide irriterende, at vi ikke kommer her fra hjemmebanen med et ordentligt resultat.
- Der ikke nogen, der kan pege fingre ad præstationen. Vi kreerede tonsvis af chancer, men desværre var vi overhovedet ikke skarpe nok. Det gjorde udslaget i dag, siger Kasper Risgård.
AaB tabte i sidste uge til FC Midtjylland, og med nederlaget mod FCK er holdet stadig placeret midt i tabellen med 21 point. Sidste års mestre har nu otte point op til medaljerne.
- Der er ingen tvivl om, at vi har langt op til de tre første. Det er vi selvfølgelig ærgerlige over. Nu håber jeg, vi kan slutte rigtigt godt af i sidste kamp, siger Kasper Risgård.
AaB skal i sidste runde af Superligaens efterårssæson en tur til Odense, hvor OB venter.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde