AaB's guldtræner: Det er spillernes dag
FC København gjorde inddirekte AaB til mestre, da løverne søndag vandt udekampen mod FC Midtjylland med 3-2. AaB fik samtidig 0-0 ude mod FC Vestsjælland, og dermed var mesterskabet i hus.
- Som træner tænker man ikke på enkeltkampe, men på det endelige resultat. Det er en fantastisk fornemmelse for mig og trænerteamet at stå med det her trofæ, siger AaB-træner Kent Nielsen.
- Men jeg vil gerne understrege, at det først og fremmest er spillernes fortjeneste. Det er spillernes dag i dag, men det er en bekræftelse på, at vi samlet set har leveret en vare.
Kent Nielsen mener at især én faktor har spillet ind i AaB's mesterskab.
- Der har været ro omkring klubben, og det har været en nøglefaktor. Der skal spillerne igen have stor ros, for medierne har ikke kunnet finde en sprække hos os, siger Nielsen.
- Jeg har derfor som træner kunnet koncentrere mig om det, der foregår inde på banen. Det er enormt vigtigt.
Da meldingen om FC Københavns scoring kom, tænkte Kent Nielsen på en mesterskabskamp i Bundesligaen for 13 år siden.
- Jeg stod og tænkte tilbage på Bundesligaen i starten af dette årtusinde. På sidste spilledag var Schalke reelt mestre og stod på banen og jublede.
- Men i syvende minuts overtid scorede Bayern München i deres kamp mod Hamburger SV og tog dermed titlen, siger Kent Nielsen.
- Den tanke løb igennem hovedet på mig da jeg hørte, at FC København kom på 3-2. Det drama, der foregik i kampen derovre, var jo vi jo ikke rigtig informeret om.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned