Aalborg banker Lemvig-Thyborøn med god første halvleg
Buster Juul lavede tre af Aalborgs mål mandag. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
De forsvarende danske mestre tog den anden ligasejr i lige så mange forsøg, da Lemvig-Thyborøn blev slået.
Aalborg Håndbold fortsatte mandag klubbens overbevisende sæsonstart i herrernes liga.
Her var de forsvarende danske mestre på besøg hos Lemvig-Thyborøn, og aalborgenserne kunne køre hjem med en sikker sejr på 30-22 i bagagen.
Aalborg førte allerede med syv mål ved pausen ved stillingen 19-12. Forskellen ændrede sig altså ikke meget i en mere målfattig og jævnbyrdig anden halvleg.
Lemvig-Thyborøn begyndte kampen med at komme foran 2-1, men det var også både første og sidste gang, at vestjyderne havde scoret flere mål end gæsterne.
Aalborg tog hurtigt kontrol over kampen, og der opstod aldrig rigtig spænding om udfaldet. Felix Claar, nordjydernes svenske playmaker, blev topscorer med seks mål.
Cheftræner Stefan Madsens tropper indledte i sidste uge titelforsvaret med storsejr over KIF Kolding på 40-27.
Netop KIF Kolding var også i aktion mandag hjemme mod Ribe-Esbjerg. Koldingenserne fik oprejsning efter det knusende nederlag til Aalborg ved at tage en sejr på 35-33.
Der blev også spillet en enkelt kamp i kvindernes liga. Aarhus United tog hjemme imod Silkeborg-Voel. De to hold fik et point hver, efter at kampen endte 20-20.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde