Aalborg DH risikerer opløsning: Regnskab er forsinket
Den økonomiske situation i Aalborg DH er usikker på et tidspunkt, hvor der er mindre end to uger til sæsonstart i Dame Håndbold Ligaen.
Klubben er ifølge Nordjyske blevet begæret tvangsopløst, fordi man har overskredet fristen for indsendelse af årsregnskab med tre måneder.
Samtidig har Spillerforeningen ifølge sporten.tv2.dk på vegne af flere nuværende og tidligere spillere rykket for betaling af blandt andet manglende feriepenge.
Hvis ikke pengene - det skulle dreje sig op knap 200.000 kroner - falder på fredag, bliver klubben begæret konkurs.
Direktør Bøje Larsen er optimistisk, men tør ikke over for sporten.tv2.dk love, at man er med, når ligaen begynder i næste weekend.
- Det er jo svært at garantere, men jeg håber dælme, at vi er med.
- Vi skal have nogle ting på plads, og det hele skal være klar til at starte. Og der mangler vi nok lige nogle dage, men mon ikke det går, siger han.
Aalborg DH har haft økonomiske problemer igennem flere år. 1. august sidste år parkerede man den gamle gæld i det tidligere selskab og startede på en frisk med et nyt selskab.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned