Aalborg er i spil til DM-semifinaler efter klar sejr
Aalborg Håndbold vandt uden de store problemer med fem mål over Århus i håndboldens DM-slutspil.
Aalborg holder sig inde i kampen om semifinalepladserne i herrernes håndboldslutspil.
Onsdag aften vandt nordjyderne på hjemmebane med 29-24 over Århus Håndbold, der må se semifinaledrømmen fortone sig.
Århus har to point for fire kampe, mens Aalborg, GOG og KIF Kolding København alle har fem point. GOG og KIF har spillet en kamp færre. De tørner sammen torsdag.
Nordjyderne fik en god start på kampen og kom foran 4-1, men Århus svarede tilbage til 6-6.
Derfra var det dog Aalborgs halvleg, og hjemmeholdet kunne gå til pause med en føring på 18-11.
Det lignede en tidlig afgørelse, men udeholdet gav ikke op. 17 minutter før tid reducerede Århus til 19-21, da Rune Ohm udnyttede et straffekast til sin sjette scoring i kampen.
Nærmere kom Århus dog aldrig. Aalborg trak fra igen, og Århus mistede troen på et comeback til sidst.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned