Aalborg-fløj: Vi skubber til grænser og går efter titel
Fløjspilleren Sebastian Barthold var glad, da det lykkedes at slå Flensburg-Handewitt ud af Champions League og nå i Final 4. Her ses Sebastian Barthold kramme målmanden Simon Gade efter sejren (i grønt). Foto: Axel Heimken/Ritzau Scanpix
Axel Heimken/Ritzau Scanpix
Selv om der venter hård modstand i Champions Leagues Final 4-stævne, drømmer Aalborg-fløj om at vinde titlen.
Aalborg Håndbold går efter at skabe overraskelsen, når nordjyderne skal møde det franske storhold Paris Saint-Germain i semifinalen i Champions League.
Sådan lyder det fra Aalborg-fløjspilleren Sebastian Barthold, der anerkender, at de tre andre hold ved Final 4-stævnet på papiret er større mandskaber.
- Normalt plejer underdoggen at præstere godt i Final 4, så hvorfor skulle vi ikke kunne gøre det?
- Jeg føler det som om, at vi hele tiden har skubbet til grænserne, og vi kommer til Köln fulde af selvtillid efter at have slået Porto og Flensburg ud, siger Barthold i en pressemeddelelse.
Lodtrækningen tirsdag i østrigske Wien magede det således, at Nantes og Barcelona mødes i den anden semifinale.
- Vi ved, vi er oppe imod nogle af de virkelig store hold. Men vi er her for at vinde det hele. Det er den måde, vi tænker på, siger fløjspilleren.
PSG-anfører Luka Karabatic lover, at pariserne ikke kommer til at undervurdere det danske hold, som også har rutinerede spillere, der har prøvet lidt af hvert.
- Vi har lidt mere erfaring, men Aalborg har spillere, som har været i finalestævner før. De har haft en virkelig god sæson.
- Dansk håndbold bliver bedre og bedre, og de har også en chance for at vinde, siger Luka Karabatic.
Final 4-stævnet afvikles i tyske Köln med semifinaler 12. juni og finale dagen efter. Der spilles uden tilskuere på grund af coronapandemien.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker