Aalborg Håndbold forventer rekord mod KIF Kolding
Det bliver på alle måder et brag, når Aalborg Håndbold og KIF Kolding København den 13. april mødes i Gigantium i Aalborg i slutspillet af herrernes håndboldliga.
Kampen gælder førstepladsen i den ene slutspilspulje, og Aalborg-klubbens direktør, Jan Larsen, forventer sæsonrekord til opgøret.
- Der er allerede nu så stor efterspørgsel på billetter til kampen, at sæsonrekorden på godt 4100 tilskuere står for fald, siger Jan Larsen i en pressemeddelelse.
- Vi glæder os til en forhåbentlig spændende kamp med masser af drama og fuld knald på de 4200-4300 tilskuere i Gigantium. Begge hold ser ud til at have ramt storformen på det rigtige tidspunkt, så det bliver håndbold i verdensklasse, forudser direktøren.
Der er foreløbig solgt 3500 billetter til kampen.
Sæsonrekorden blev sat i februar, da Aalborg Håndbold besejrede netop KIF Kolding København i grundspillet efter en spændende kamp.
KIF Kolding København topper slutspilspulje 1 med seks point, mens Aalborg Håndbold er nummer to med fem point.
Sønderjyske og Team Tvis Holstebro er uden point i puljen.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker