Aalborg Håndbold henter norsk backtalent
Norges Patrick Helland Anderson tackles i en landskamp mod Danmark i november. Fra sommer tørner han ud i den danske liga. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Til sommer får de danske håndboldmestre tilgang af den 20-årige højreback Patrick Helland Anderson.
I bestræbelserne på også at have et af verdens bedste hold de kommende år har Aalborg Håndbold kigget mod Norge for at finde forstærkning.
De danske mestre og Champions League-sølvvindere har skrevet en treårig kontrakt med den 20-årige norske højreback Patrick Helland Anderson.
Det oplyser Aalborg på sin hjemmeside.
- Patrick er et af de allerstørste talenter i Europa på højre back, hvorfor vi er utrolig glade for at kunne tilknytte ham til holdet til den kommende sæson, siger Aalborg-direktør Jan Larsen til hjemmesiden.
- Allerede som 18-årig spillede han med i Elverum, og at han allerede nu har fået landsholdsdebut og bidrager i så ung en alder understreger blot, hvor stort et talent han er.
Den 192 centimeter høje back har som nævnt fået debut på det norske landshold, men han er ikke en del af det hold, som aktuelt spiller VM.
Til gengæld er han fast inventar hos Elverum, der topper den norske liga. Han er samtidig klubbens topscorer.
- Først og fremmest har jeg valgt Aalborg, fordi det er en virkelig professionel klub, og jeg glæder mig utrolig meget til at komme til et godt miljø, hvor jeg kan fortsætte min personlige udvikling, siger han til klubbens hjemmeside.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde