Aalborg Håndbold og KIF Kolding deler i DM-revanche
Aalborg Håndbold var tæt på sejr, men franskmand reddede uafgjort til DM-guldvinderne kort før tid.
Aalborg Håndbold var onsdag cirka 10 sekunder fra at besejre KIF Kolding København på udebane.
Men en scoring af hjemmeholdets franskmand Cyril Viudes sikrede sidste sæsons DM-guldvindere 20-20 på hjemmebane i Herre Håndbold Ligaen.
Dermed lykkedes det ikke for Aalborg Håndbold at få revanche for nederlaget til KIF Kolding i sidste sæsons DM-finale samt i Super Cuppen for nylig, men cheftræner Jesper Jensen og hans mandskab kan formentlig godt bruge det ene point.
Aalborg Håndbold havde dog nok taget begge point med hjem til Nordjylland, hvis ikke KIF Kolding-målmanden Marcus Cleverly havde leveret adskillige redninger midt i anden halvleg.
På det tidspunkt førte gæsterne 17-14, og Cleverly var lige kommet på mål i stedet for Kasper Hvidt. ligesom hjemmeholdet også havde sendt veteranen Lasse Boesen på banen.
I den modsatte ende holdt Ole Erevik et meget højt niveau i Aalborg-målet, selvom hjemmeholdet førte 11-9 ved pausen.
KIF Kolding har tre point efter de første to runder, mens Aalborg Håndbold har to point.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker