Aalborg Håndbold stryger i semifinalen i IHF-turnering
Aalborg dominerede fra start til slut, da holdet avancerede til semifinalerne af turneringen IHF Super Globe.
Aalborg Håndbold overlod ikke meget til tilfældighederne, da saudiarabiske Al-Wehda blev udstillet i kvartfinalen af turneringen IHF Super Globe onsdag.
Danskerne avancerede til semifinalerne af turneringen, der bliver afholdt i Saudi-Arabien, ved at vinde overbevisende med 38-27.
Klubben selv kalder turneringen for VM for klubhold.
Aalborg var hurtig til at lægge afstand til modstanderen. Blandt andet ved stillingen 7-1 kort inde i kampen. Danskerne kunne senere gå til pause med en 19-10-føring.
Al-Wehda var hverken stærk nok i forsvarsspillet eller hurtig nok i angrebet til at spille lige op med de formstærke danskere, der i øjeblikket indtager førstepladsen i den hjemlige liga.
Efter pausen fortsatte Aalborg i samme tempo, hvorfor føringen gradvist blev udbygget som halvlegen skred frem.
Det saudiarabiske hold forsøgte at sætte en flot slutspurt ind med nogle hurtige scoringer, men var aldrig i nærheden af at true danskernes store føring.
Aalborg trådte direkte ind i kvartfinalerne af turneringen, der i de seneste to sæsoner er blevet vundet af Barcelona.
I semifinalen venter Magdeburg, der vandt sin kvartfinale med 35-23 over Al-Duhail SC.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker