Aalborg har endnu en NHL-spiller på vej
Aalborg Pirates har haft stor succes med at hente NHL-spilleren Colin Greening fra Ottawa Senators til klubben.
Siden canadierens ankomst her holdet strøget til tops i tabellen, og tilskuersnittet i Gigantium er røget i vejret.
Derfor pønser klubben nu på at hente endnu en lockoutet spiller fra verdens bedste ishockeyliga til Nordjylland.
- Når Frederikshavn og Herlev også henter en NHL-spiller, så står vi ikke stille tilbage - så skal vi naturligvis have to på holdet.
- Derfor har jeg givet vores sportsdirektør Frederik Åkesson besked på at finde en ekstra NHL-spiller og sende regningen til mig, siger klubejer Magnus Kjøller til Nordjyske.
Indkøbet afhænger dog af, om lockouten i NHL fortsætter. Indtil videre er det ikke lykkedes for spillerne og klubejerne at blive enige om en ny overenskomst, og alle kampe frem til 15. december er aflyst.
Hvis konflikten endnu ikke er løst inden nytår, kan den kommende Aalborg-spiller komme på dansk is i januar.
Herlev Eagles har foreløbig kontrakt med Nashville-spilleren Kevin Klein frem til 8. december, og tirsdag aften meddelte Frederikshavn White Hawks, at man har skrevet kontrakt med Zack Smith fra Ottawa.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker