Aalborg indløser den sidste semifinalebillet
Aalborg skøjtede sig uden de store vanskeligheder til en 2-0-sejr hjemme over Rødovre i det syvende og afgørende kvartfinaleopgør mellem de to klubber.
Med sejren vinder Aalborg serien med samlet 4-3, og nordjyderne er dermed klar til DM-semifinalerne i ishockey.
Værternes Bjarke Møller knaldede efter otte minutters pucken op i nettaget bag Sebastian Dahm i Rødovre-målet.
Halvandet minut inde i anden periode stod Bjarke Møller for assisten, da Victor Öhman fortjent fordoblede nordjydernes føring.
Aalborg, der blev nummer tre i grundspillet, har mødt overraskende hård modstand i kvartfinalerne mod Rødovre. Men fredag aften satte aalborgenserne tingene på plads foran 3616 begejstrede tilskuere i Gigantium.
Det lykkedes aldrig for Rødovre at spille sig frem til de afgørende chancer, og så kunne Aalborg-spillerne fejre 2-0-sejren og pladsen i semifinalerne.
Sønderjyske, Herning og Frederikshavn har også sikret sig adgang til semifinalerne, som der trækkes lod til senere fredag.
/ritzau/
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker