Håndboldkvinderne fra Aalborg DH måtte se sig slået på hjemmebane med 30-36 af den østrigske storklub Hypo Niederösterreich i sæsonens første Champions League-kamp.
Aalborg DH, der vandt sølvmedaljer i den hjemlige liga sidste sæson, har fået en skidt start i den hjemlige GuldBageren Ligaen, hvor holdet i øjeblikket ligger tredjesidst efter syv spillede kampe.
Foran det nordjyske hjemmepublikum lavede Aalborg DH's spillere især i første halvleg for mange tekniske fejl, samtidig med at østrigernes angrebsmaskine tromlede gennem forsvarsrækkerne og scorede hele 21 mål mod Aalborgs 12 i de første 30 minutter.
Med den komfortable føring på ni mål slappede Hypo-kvinderne mere af i anden halvleg, hvor danskerne med landsholdsspilleren Louise Mortensen som omdrejningspunkt scorede flere mål end gæsterne, men ikke kunne rette afgørende op på første halvlegs fejltagelser.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie