Aalborg mangler flere profiler til CL-kamp mod tysk mester
Aron Pálmarsson er ikke med, når Aalborg Håndbold møder hans gamle klub THW Kiel onsdag. (Arkivfoto) Foto: Frank Molter/Ritzau Scanpix
Frank Molter/Ritzau Scanpix
Stjernen Aron Pálmarsson sidder ude til Aalborg Håndbolds Champions League-opgør onsdag aften.
Aalborg Håndbold er uden flere profiler, når den tyske mester, THW Kiel, kommer på besøg onsdag aften i Champions League.
Aron Pálmarsson, Jesper Nielsen og René Antonsen er blandt spillerne, der ikke er med i truppen, skriver klubben på sin hjemmeside.
Pálmarsson, der tidligere har spillet for Kiel, sidder ude efter et slag i hovedet. Det pådrog han sig i en ligakamp lørdag mod Ribe-Esbjerg, hvor Aalborg overraskende tabte.
Anfører Antonsen bøvler stadig med et vrid i anklen fra sidste uge, mens stregspiller Jesper Nielsen har lyskeproblemer.
Også højre back Martin Larsen er tvivlsom til kampen. Hans deltagelse besluttes under opvarmningen.
Kampen spilles 18.45 i Aalborg. For blot seks dage siden mødtes de to hold i Kiel, hvor tyskerne vandt 31-28.
Nederlaget var det andet i træk i Champions League for Aalborg, og et godt resultat hjemme onsdag kan derfor blive afgørende for at holde trit med toppen i gruppen.
Halvvejs i gruppespillet har Aalborg otte point efter fire sejre og tre nederlag. Det giver en fjerdeplads i gruppen, hvor seks ud af otte hold går videre. Kiel har 11 point på andenpladsen.
I sidste sæson nåede Aalborg overraskende hele vejen til finalen i den fineste håndboldturnering. Her blev det til et nederlag til FC Barcelona i Köln.
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker