Aalborg nedlægger favoritdræbere og tager finalebillet
Foto: Henning Bagger /Scanpix
Henning Bagger /Scanpix
Aalborg Håndbold fik has på favoritdræberne fra Mors/Thy og er klar til finalen i Herre Håndbold Ligaen.
Træner Nicolaj Jacobsens mandskab vandt returopgøret i Aalborg med 29-26, efter at gæsterne havde vundet 25-23 i holdenes første duel.
Aalborgenserne begyndte at slå et hul midtvejs i første halvleg og fik bragt sig foran med 12-7, men godt hjulpet af Marcus Mørk fik gæsterne fra Mors/Thy reduceret til 13-12 i en larmende kulisse i Aalborg.
Mens Aalborg-profilen Kristian Kjelling hurtigt måtte udgå med en skulderskade, så gjorde Mads Mensah Larsen det fremragende for værterne - både som afslutter og som oplægger.
Mors/Thy-spillerne havde svært ved at holde den stærke bagspiller, der næsten gjorde som det passede ham.
Hjemmeholdet førte 16-12 ved pausen, men aalborgenserne havde alligevel svært ved at udbygge føringen i anden halvleg.
Den hyppige scoringsfrekvens betød, at det hurtigt stod klart, at Aalborg var tvunget til at vinde med tre overskydende mål.
Mors/Thy, der sluttede som nummer syv i grundspillet, fik chokeret publikum i Aalborg, da de i kampens sidste 10 minutter fik reduceret til både 24-23 og 25-24.
Specielt Aalborg-målmand Ole Erevik fik hevet et par fornemme redninger frem i slutfasen, men spændingen var intakt til sidste sekund.
Med en mand i overtal fik Marcus Mørk muligheden for at skyde på mål og sikre gæsterne en finaleplads i de døende sekunder. Endnu en gang fik Erevik reddet, og så kunne jublen i Aalborg bryde løs.
Aalborg Håndbold møder i finalen KIF Kolding København eller Skjern Håndbold. De to klubber mødes søndag aften i Skjern, efter at KIF vandt det første semifinaleopgør med 25-22.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned