Aalborg og GOG vinder slutspilsgrupperne i 888 Ligaen
Eivind Tangen og Skjern var oppe imod Aalborg i den sidste gruppekamp i slutspillet i 888 Ligaen. Foto: Scanpix/Mads Dalegaard
Scanpix/Mads Dalegaard
Aalborg og GOG møder henholdsvis Bjerringbro-Silkeborg og Skjern i DM-semifinalerne hos håndboldherrerne.
Søndag blev det afgjort, hvem der møder hvem i håndboldherrernes DM-semifinaler.
Det stod klart, efter de sidste kampe i slutspillet blev afviklet.
På forhånd var Aalborg Håndbold, Skjern Håndbold, GOG Håndbold og Bjerringbro-Silkeborg (BSV) klar til semifinalerne, men to opgør afgjorde så, hvordan holdene skal mødes.
Da Aalborg ude slog Skjern med 28-26, sluttede Aalborg øverst i gruppe 1 med 11 point foran Skjern, der nåede op på otte point.
Dermed skal Aalborg spille semifinalekampe mod BSV, som sluttede på andenpladsen i gruppe 2.
Søndag fik BSV 32-32 ude mod GOG, og dermed sluttede GOG øverst i gruppe 2 med ti point, mens BSV endte på ni point.
Det betyder, at GOG skal op imod Skjern i den anden DM-semifinale.
Der spilles bedst af tre kampe i semifinalerne.
Andetsteds i sidste runde af slutspillet vandt KIF Kolding København med 39-36 over Nordsjælland Håndbold i et opgør, der reelt var uden den store betydning.
Det skyldtes, at nordsjællænderne var sikre på at slutte sidst i gruppe 2, mens KIF ikke kunne nå en semifinale.
I gruppe 1 tog TTH Holstebro hjemme imod Århus Håndbold i et opgør, der på samme måde var uden betydning for placeringerne i gruppen.
Kampen endte 27-27, og dermed nåede TTH Holstebro op på syv point, mens aarhusianerne blot blev noteret for et enkelt point og slutter på sidstepladsen.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned