Aalborg opruster med svensk storskytte på højre back
Jack Thurin (tv.), her i aktion for Sverige, skifter til Aalborg Håndbold. Foto: Tt News Agency/Reuters
Jack Thurin scorede i sidste sæson 220 mål for FC Porto. De næste tre år skal han bombe for Aalborg Håndbold.
Den svenske højreback Lukas Sandell forlader denne sommer Aalborg Håndbold, men der vil fortsat lyde svenske gloser fra positionen hos de danske vicemestre.
Aalborg Håndbold meddeler torsdag på sin hjemmeside, at man har skrevet en treårig kontrakt med svenske Jack Thurin, der kommer til fra FC Porto.
Den næsten to meter høje svensker scorede i sidste sæson 220 mål for den portugisiske klub.
- Selv om jeg kun har været i Porto i en sæson, så var der ingen tvivl hos mig, da jeg hørte om interessen fra Aalborg Håndbold, for det er en klub, jeg rigtig gerne vil skifte til, siger 24-årige Thurin til Aalborgs hjemmeside.
- Holdet har været i toppen af den danske liga i flere år, ligesom man er næsten fast deltager i Champions League og har en stærk fanbase i en velbesøgt arena.
Jack Thurin er med sin højde og skudkraft en klassisk skytte, som fra distancen er en trussel for modstanderne.
Aalborg-direktør Jan Larsen har da også en klar forventning om, at man med Thurin har sikret sig en spiller, der kommer til at byde godt ind på måltavlen.
- 220 mål i den seneste sæson taler for sig selv, og vi glæder os derfor meget til at se ham i den rød-hvide trøje, ligesom vores mange fans godt kan se frem til en venstrehåndet skytte, der bliver endnu en spændende og målfarlig profil på højre back, siger Jan Larsen til hjemmesiden.
Aalborg vandt DM-sølv i den forgangne sæson efter finalenederlag til GOG for andet år i træk.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde