Aalborg Pirates forlænger med kulturbærer
Ishockeyholdet Aalborg Pirates har sikret sig, at klubben kan beholde kulturbæreren Bjarke Møller, som har skrevet en lang kontrakt, som løber de næste fire år.
I konkurrence med en lang række danske klubber er det lykkedes Aalborg-mandskabet at lande Bjarke Møller på en langtidsaftale, som strækker sig helt frem til sommeren 2016.
- Det er et vigtigt signal at sende, for vi har behov for at have nogle af vores egenudviklede, lokale spillere i truppen.
- Bjarke Møller er en kulturbærer og tilmed en fuldendt professionel, som helt klart er en stærk ambassadør for vores klub, siger direktør i Aalborg Pirates, Frederik Åkesson, i en pressemeddelelse.
- At vi har fået Bjarke til at blive her, er vi stolte over, for han har været en attraktiv herre for en del af vores konkurrenter. Men her i Pirates har han sin passion, og det er vi utroligt stolte over, siger Åkesson.
Pirates-direktøren tøver ikke med at kalde Bjarke Møller for den hjemlige ligas allerbedste centerspiller med et rødbedefarvet pas:
- Jeg ser ikke nogen stærkere dansk center herhjemme. Bjarke er en allroundtype, som er god til det hele. Uden at være en fysisk spiller går han altid til stålet.
- Hans udgangspunkt er det defensive, men i de seneste sæsoner har han udviklet sin offensiv med sit gode skøjteløb og fine håndledsskud. Han er en fremragende playmaker, mener Åkesson.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker