Aalborg Pirates hapser tidligere Esbjerg-målmand
Ishockeyklubben Aalborg Pirates har hentet målmandsforstærkning til den kommende sæson.
Den lettiske målmand Ervins Mustukovs, som i den forløbne sæson optrådte for Esbjerg Energy, skal vogte buret for den nordjyske klub.
- Vi ser ham som en af de bedste målmænd i de to år, hvor han har spillet i den danske liga, så vi er glade og stolte over, at han har valgt at komme til Aalborg, siger Aalborg Pirates' træner, Ronny Larsen, til klubbens hjemmeside.
- Han er en målmandstype, der kan vinde kampene alene. Han er en stærk målmand, da han kan være kampafgørende for sit hold på dage, hvor spillet er mindre godt, siger træneren.
Ervins Mustukovs har tidligere også optrådt en sæson hos Odense Bulldogs.
Den lettiske målmand har fået kontrakt for en enkelt sæson med Aalborg Pirates.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker