Aalborg Pirates henter ny træner i Ungarn
Aalborg Pirates vandt DM-finalen over Herning Blue Fox. Nordjyderne har fundet en ny træner. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Canadieren Jason Morgan skal være ny træner for de forsvarende danske ishockeymestre, Aalborg Pirates.
Det bliver canadieren Jason Morgan, som overtager trænerposten i ishockeyklubben Aalborg Pirates. Det skriver klubben i en pressemeddelelse.
Morgan kommer fra den ungarske klub DVTK Jegesmedvék.
Han tager over efter succestræneren Brandon Reid, der stoppede i klubben i april, kort efter at det var lykkedes Aalborg Pirates at sikre sig mesterskabet for første gang siden 1981.
Reid fortsætter i den tyske DEL-klub Krefeld Pinguine.
Det bliver derfor nogle store sko, Jason Morgan skal fylde.
- Jason er en ung og moderne træner, og vi har fået en gylden mulighed for at få en dygtig træner ind.
- Han kommer med trænererfaring fra den ungarske MOL liga, hvor han blev mester med DVTK Jegesmedvék i 2016, og har en flot karriere bag sig fra NHL, AHL og Europa, siger sportschef i Aalborg Pirates, Ronny Larsen.
41-årige Jason Morgan har tidligere spillet på højeste niveau i NHL for Los Angeles Kings fra 1995. Derudover har han spillet i Calgary Flames, Nashville Predators og Minnesota Wild.
I slutningen af karrieren kom han til Europa, hvor han spillede i Sverige, Østrig og Norge.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker