Aalborg Pirates holder nullet og vinder i overtiden
Aalborg Pirates vandt efter forlængelse. Foto: Scanpix/Claus Fisker/arkiv
Scanpix/Claus Fisker
Aalborg Pirates satte et point til, da holdet efter en målløs ordinær kamp besejrede Sønderjyske i overtiden.
Det blev et målfattigt opgør, da Aalborg Pirates fredag aften tog imod Sønderjyske i Metal Ligaen i ishockey.
Efter de tre perioder i den ordinære spilletid var stillingen 0-0, og kampen blev derfor sendt i forlængelse.
Her lykkedes det for hjemmeholdet at score det enlige mål, der sikrede en 1-0-sejr.
Aalborg får dog kun to point ud af kampen, mens Sønderjyske kan tage et enkelt point med hjem, fordi den ordinære kamp sluttede uafgjort.
Aalborg Pirates er fortsat nummer to i Metal Ligaen med 91 point for 46 kampe.
Herning Blue Fox topper ligaen suverænt med 99 point for 45 kampe, og midtjyderne er tæt på at have sikret sejren i grundspillet.
I fredagens øvrige kampe vandt Esbjergs regerende mestre 4-1 hjemme over Hvidovre, mens Frederikshavn White Hawks vandt 5-2 ude over Rødovre Mighty Bulls.
Odense Bulldogs tabte efter forlængelse med 2-3 hjemme til Rungsted, mens Gentofte vandt 3-1 hjemme over Herlev Eagles.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet