Aalborg Pirates vinder nordjysk arvefjendeopgør på isen
Aalborg Pirates er kommet godt fra land i Metal Ligaen i denne sæson. (Arkivfoto) Foto: René Schütze/Ritzau Scanpix
René Schütze/Ritzau Scanpix
Aalborg Pirates slog Frederikshavn White Hawks efter straffeslag. Frederikshavn udlignede tre gange undervejs.
Aalborg Pirates tog fredag sin tredje sejr i lige så mange forsøg i Metal Ligaen i denne sæson.
Aalborgenserne besejrede arvefjenderne fra Frederikshavn White Hawks 4-3 på egen is. Der skulle dog straffeslag til for at finde en vinder.
Aalborg kom foran hele tre gange mod Frederikshavn i den ordinære spilletid. Men hver gang svarede gæsterne igen.
Russiske Kirill Kabanov sendte Aalborg i front efter cirka fem minutter. Ti minutter inde i anden periode udlignede Radim Piroutek så.
Kabanov slog til igen og scorede til 2-1 tre minutter efter. Igen endte Aalborg med at være foran i et stykke tid, inden Frederikshavn udlignede, denne gang ved Nikolaj Krag-Christensen.
Kirill Kabanov fuldendte sit hattrick, da han få øjeblikke efter 2-2-scoringen igen sendte Pirates i front.
Men Frederikshavn var altså standhaftige. Canadiske Justin Shugg gjorde det til 3-3 og sendte kampen i forlænget spilletid.
Den endte uden mål, og så endte det i straffeslag. Her vandt Aalborg 2-1 efter to Frederikshavn-misere.
Aalborg har nu syv point på andenpladsen i landets bedste ishockeyrække. Frederikshavn har fire på tredjepladsen.
Rungsted Seier Capital ligger øverst med otte point efter 2-1 over Herlev Eagles fredag.
Herning Blue Fox tog fredag sæsonens første sejr, da Odense Bulldogs blev slået 2-1 på fynboernes hjemmebane.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned