Aalborg-profil indstiller landsholdskarrieren
Aalborg-spilleren Håvard Tvedten stopper på det norske håndboldlandshold efter 14 års tjeneste.
Den norske håndboldstjerne Håvard Tvedten kan fremover koncentrere sig fuldt ud om opgaverne for Aalborg Håndbold.
I en alder af 36 år har Tvedten valgt at indstille karrieren for landsholdet, som han har repræsenteret siden 2000.
Manglende motivation er årsagen til, at han nu vælger landsholdet endeligt fra.
- Efter længere tids overvejelse har jeg i dag bestemt mig for ikke længere at være til rådighed for flere landsholdsudtagelser.
- Det betyder et endeligt farvel til norsk landsholdshåndbold for mit vedkommende, skriver han på sin Instagram-konto ifølge nyhedsbureauet NTB.
Tidligere på året valgte han at holde en pause fra landsholdet i håbet om at få motivationen tilbage. Den udeblev.
- Ved indgangen til en ny kvalifikationsturnering føles det vemodigt, men helt naturligt at sætte punktum nu.
Venstrefløjen nåede at score 809 mål i 208 kampe for Norge.
Nu helliger han sig opgaverne i det nordjyske som ud over ligahåndbold byder på Champions League i denne sæson.
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker