Aalborg slår Kolding og forlænger sejrsstime
Henrik Møllgaard og Aalborg topper Herre Håndbold Ligaen efter seks sejre på stribe. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Aalborg vandt 34-30 i Kolding. Herre Håndbold Ligaens tophold har dermed vundet seks ligakampe i træk.
Aalborg Håndbold tordner frem i herrernes bedste håndboldrække.
Onsdag aften vandt nordjyderne den sjette ligakamp i træk, da det på udebane blev til en sejr på 34-30 over KIF Kolding fra den nederste del af rækken.
Med sejren er Aalborg nu tre point foran Bjerringbro-Silkeborg (BSV) på andenpladsen, inden BSV's kamp mod Skanderborg senere onsdag.
Bortset fra ved stillingen 6-5 til KIF var Aalborg ikke bagud i onsdagens kamp. Det lugtede også af en tidlig afgørelse, da aalborgenserne kom foran med otte mål ad flere omgange i slutningen af første halvleg.
Foran med seks mål ved pausen var der da heller ikke meget, som tydede på, at Stefan Madsens mandskab ville komme i problemer. Dertil var der for mange huller i KIF-forsvaret.
Mod slutfasen havde hjemmeholdet ellers mulighed for at ryste de sejrsvante gæster, men i flere omgange mislykkedes det at få afstanden ned på to mål.
Et par hurtige Aalborg-scoringer senere var kampen endegyldigt afgjort.
Ud over Skanderborg-BSV spilles kampen mellem Ringsted og Skjern også onsdag aften.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker