- Vi lægger os ikke ned uden kamp, og vi tror heller ikke på, at vi er chanceløse igen. Vi vil klø på, siger Aalborgs stregspiller, Jacob Bagersted.
Og hans kollega Henrik Mølgaard er også fortrøstningsfuld trods søndagens pokalnederlag på seks mål til topholdet:
- Der er nogle småting, vi kan rette til, men jeg er helt overbevist om, at vi kan slå AG i aften.
Bagspilleren tvivler dog på, at Aalborg-mandskabet kan have nået at blive et bedre håndboldhold siden søndagens kamp, så det handler om at være bedre individuelt, hvis nordjyderne skal trække sig ud af aftenens kamp som sejrherrer.
- Man bliver nødt til at arbejde lidt hårdere for at komme til sine chancer mod AG, og det havde vi rigtig svært ved sidst. Hver eneste fejl, vi lavede, kostede. Så dygtige er de, siger Mølgaard.
Venstrebacken Kristian Kjelling mener snarere, at fokus skal ligge på at holde stjernespillerne fra fadet i deres angreb.
- Eneste måde at slå AG på er at holde dem nede. De må ikke score så mange mål som i søndags, for de er sindssygt svære selv at lave mål på.
- Hvis vi lader dem score 32 mål igen, så bliver det svært at vinde, siger nordmanden, der i søndags blev sit holds topscorer med seks mål.
Hos AGK er der modsat tydelig ro over revancheopgøret.
- Jeg synes, vi var det bedste hold i søndags, og jeg kan ikke se, hvorfor vi ikke skulle være det igen i aften, siger målmand Kasper Hvidt.
Hos årets pokalfighter, Mikkel Hansen, er der kun ét fokus på kampen.
- Det handler om at vinde. Vi skal bare vinde, og det kommer vi for at gøre, siger han.
Opgøret begynder klokken 18.30.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde