Aalborg taber til formsvage Herlev på egen is
Herlev og Aalborg mødtes også tidligere på sæsonen, hvor billedet her er fra. Også i det opgør tog Herlev sejren. Foto: Thomas Sjoerup/Ritzau Scanpix
Thomas Sjoerup/Ritzau Scanpix
Før torsdagens sejr i Aalborg havde Herlev Eagles tabt fire af sine fem seneste kampe i Metal Ligaen.
Ishockeyholdet Herlev Eagles tog torsdag aften tre point med hjem fra mødet med Aalborg Pirates.
Gæsterne kom ellers ind til kampen med en stime på tre nederlag i træk og fire nederlag i de seneste fem kampe i Metal Ligaen.
Men to scoringer i tredje periode sikrede Herlev en 2-1-sejr i Nordjylland.
Nu adskilles Aalborg og Herlev, der ligger henholdsvis nummer tre og fire, kun af et enkelt point. Herlev har dog spillet en kamp mere.
Før den afgørende periode havde Aalborg bragt sig i front foran hjemmeholdets fans i Gigantium.
Der skulle dog gå mere end 19 minutter af anden periode, før tilskuerne fik første mål at se. Det stod Anders Koch for.
Med knap 14 minutter tilbage af kampen udlignede Herlevs Joseph Jonsson efter oplæg fra Magnus Molge, og to minutter senere afgjorde Matthias Asperup opgøret med kampens sidste scoring.
Det er anden gang i sæsonen, at Herlev vinder over Aalborg.
Sjællænderne kan nu se frem til en pause på otte dage før næste ligakamp mod Rødovre Mighty Bulls. Aalborg skal allerede i ilden igen lørdag - også mod Rødovre.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned