Aalborg tager endnu et stik i nordjysk ishockeyopgør
Aalborg Pirates øgede søndag føringen over Frederikshavn White Hawks. Foto: Scanpix/Jan Korsgaard/arkiv
Scanpix/Jan Korsgaard
To sejre adskiller Aalborg Pirates fra en plads i semifinalen efter søndagens sejr over Frederikshavn.
Det næstbedste hold i Metal Ligaens grundspil, Aalborg Pirates, fortsatte søndag kursen mod semifinalen.
Ude mod Frederikshavn White Hawks blev det til en sejr på 3-2, og Aalborgs ishockeyherrer fører dermed kvartfinaleserien 2-0 mod lokalrivalerne. Der spilles bedst af syv kampe.
Det var ellers Frederikshavns Cameron Spiro, som var første mand til at komme på tavlen. Fem minutter inde i første periode bragte han hjemmeholdet på 1-0.
Men to scoringer sent i anden periode af Aalborgs Christopher Frederiksen og Olivier Hinse blev dyre for Frederikshavn.
Begge hold scorede en enkelt gang i tredje periode, og med 3-2 er Aalborg nu godt på vej mod avancement. Tirsdag kan holdet tage endnu et skridt i hjemmekampen mod Frederikshavn.
Rødovre Mighty Bulls kom til kampen mod Rungsted Seier Capital med en frisk sejr i bagagen fra fredagens første kvartfinalemøde mellem de to sjællandske mandskaber.
Men på eget is fik Rungsted udlignet serien med en sejr på 3-2 - samme cifre, som Rødovre vandt med i det omvendte opgør.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde