Aalborg udnytter GOG-pointtab og sejrer i Nordsjælland
I søndagens ligakamp kunne Aalborg ikke vriste Nordsjælland fri i første halvleg. Nordjyderne var flere gange foran med to, men værterne kom tilbage. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Det holdt hårdt for Aalborg Håndbold mod Nordsjælland, men efter en effektiv slutfase tog nordjyderne sejren.
Aalborg håndboldherrer var bagud med fire mål med et kvarter tilbage, men en stærk slutspurt vendte udekampen på hovedet mod Nordsjælland.
Derfor kan aalborgenserne rejse hjem med to point i bagagen med søndagens sejr på 29-27.
Topholdet GOG tabte fredag aften til Mors-Thy, og det pointtab udnyttede Aalborg til at indhente fynboerne i tabellen. Både Aalborg og GOG står noteret for 21 point efter 13 spillerunder.
I søndagens ligakamp kunne Aalborg ikke vriste Nordsjælland fri i første halvleg. Nordjyderne var flere gange foran med to, men værterne kom tilbage.
Sådan fulgtes holdene ad gennem halvlegen, men Aalborg sikrede med et sent mål en pauseføring med et enkelt mål, 13-12.
Efter pausen kom Aalborg i problemer med mange brændte chancer.
Det udnyttede Nordsjælland til at overtage kontrollen og også føringen.
Med et kvarter tilbage stod værterne med en firemålsføring og kurs mod at snuppe sejren over titelfavoritterne.
En skarp slutspurt fra Aalborgs side fik vendt kampen.
Nordsjælland fik flere udvisninger i de sidste ti minutter, og det udnyttede Aalborg til at komme tilbage og i sidste ende tage en sejr på 29-27.
Midtvejs i grundspillet er Nordsjælland nummer ti med 11 point.
Senere søndag tabte ligaens nummer tre, Fredericia, 30-32 hjemme mod Skanderborg AGF.
Dermed har Fredericia fire point op til Aalborg og GOG i front.
Skanderborg AGF kravler med sejren op på ligaens femteplads med 16 point.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned