Aalborg vender sløj start til målrig sejr på isen
Aalborg Pirates var bagud med 1-3 efter bare otte minutter mod Rødovre Mighty Bulls, men fik vendt kampen.
Ikke meget tydede på fuld pointhøst til Aalborg Pirates, da holdet efter mindre end otte minutters spil var nede med 1-3 ude mod Rødovre Mighty Bulls i Metal Ligaen.
Men de nordjyske gæster kom flot tilbage og endte med at tage en sejr på 5-4 efter en især medrivende første periode.
Aalborg ligger nummer to i grundspillet med to point op til Herning, og nordjyderne har spillet en kamp mindre. Rødovre skraber bunden i tabellen og har 15 point op til ottendepladsen, der giver en plads i slutspillet.
Hjemmeholdet kom ellers flyvende ud, og inden gæsterne havde set sig om, havde de skabt et bjerg for sig selv at bestige.
Men især takket være en storspillende Stephen Anderson kom Aalborg hurtigt tilbage i kampen.
Canadieren havde allerede efter små tre minutter udlignet en Rødovre-føring, og da Aalborg kom bagud 1-3, tog han fat igen.
Da kampuret rundede et kvarter, havde han fået nettet til at blafre yderligere to gange og sørget for, at der var balance på måltavlen igen.
Johan Lundgren sørgede alligevel for at sende hjemmeholdet i front inden afslutningen på den medrivende forestilling i første periode.
Flere mål var der dog ikke i hjemmeholdet. Skarpheden var væk.
Tobias Ladehoff gjorde det til 4-4 i anden periode, mens Lasse Bo Knudsen godt ti minutter før tid i sidste periode gjorde sig selv til matchvinder for Aalborg.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned