Det danske fodboldlandshold får ikke maksimal opbakning, når holdet torsdag aften møder Senegal i den sidste landskamp på dansk grund før afrejsen til VM i Sydafrika.
Endnu er 2800 ståpladser ikke blevet solgt på Energi Nord Arena i Aalborg, der kan rumme cirka 14.000 tilskuere til kampen.
- Vi var sikre på, at billetterne ville blive revet væk, så det undrer os selvfølgelig, at der ikke er udsolgt endnu, siger Søren Thorst, projektchef hos Aalborg Events, til nordjyske.dk.
Han tror, at de mange ledige pladser skyldes, at børnefamilier ikke er så meget for ståpladserne bag målene. Derfor overvejer Søren Thorst, om man en anden gang skal lave siddepladser over hele stadion.
Søren Thorst forventer ikke, at de mange usolgte billetter får betydning for, om Dansk Boldspil-Union vil lade Aalborg afholde en landskamp igen.
- Jeg tror ikke, det kommer til at betyde noget, for vi har et godt samarbejde med DBU, så jeg tror på, at vi vil komme i betragtning igen, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker