Aalborgs førerhold bliver igen ydmyget på isen
Mathias From scorede to gange for Herning Blue Fox, der vandt stort over Aalborg Piratens fredag aften. (Arkivfoto). Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix
Herning Blue Fox vandt fredag aften 5-1 hjemme over topholdet Aalborg Pirates i Metal Ligaen.
Førerholdet i Metal Ligaen, Aalborg Pirates, løb for anden kamp i træk ind i en ordentlig øretæve på isen, da holdet fredag aften tabte 1-5 ude til Herning Blue Fox.
Nordjyderne mødte op i Herning med et 0-10-nederlag til Sønderjyske i bagagen, så selvtilliden var måske heller ikke tårnhøj.
Trods nederlaget topper Aalborg stadig tabellen med 83 point efter 40 kampe. Herning har på tredjepladsen 72 point efter 39 kampe.
Aalborg fyrede 23. januar Garth Murray som cheftræner, selv om holdet førte ligaen og havde vundet de seneste to års mesterskaber.
Ind som ny træner kom Jens Nielsen, og han indledte med en sejr, men har derefter tabt de to seneste kampe med samlet 1-15.
I fredagens kamp begyndte det godt Jens Nielsens tropper.
Aalborg-veteranen Julian Jakobsen sørgede nemlig for en 1-0-føring efter syv minutter i første periode.
Men på to scoringer på lidt over et minut vendte Herning kampen og kom foran 2-1 på mål af Mathias From og Magnus Carlsen.
I anden periode øgede Morten Poulsen til 3-1 for Herning, og det blev ikke bedre for Aalborg i tredje periode.
Med sit andet mål i kampen gjorde Mathias From det til 4-1, inden Brett Thompson cementerede sejren kort før tid foran de 2535 tilskuere.
Herning havde i øvrigt fået ny keeper i form af Thomas Lillie, og han fik dermed en god start på opholdet i det midtjyske.
Lillie skal hjælpe Herning i resten af sæsonen, efter at den normale førstemålmand Mac Carruth er blevet ramt af en skade.
I en af de øvrige kampe vandt Sønderjyske 4-1 hjemme over Rødovre Mighty Bulls. Sønderjyderne er nummer to i rækken med 74 point efter 80 kampe.
Esbjerg Energy vandt 4-2 ude over Odense Bulldogs, mens Herlev Eagles besejrede Rungsted Seier Capital med 2-1 på udebane.
/ritzau/
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker