Aalborgs ispirater maner til besindighed i guldkamp
Aalborg-spillerne kunne fejre finalesejr nummer to søndag aften. Foto: Scanpix/Henning Bagger
Scanpix/Henning Bagger
Aalborg fører 2-0 over Herning i DM-finaleserien, men nordjyderne tager ikke guldet for givet.
Det ser godt ud for Aalborg Pirates i kampen om det danske ishockeymesterskab, da nordjyderne er foran med 2-0 over Herning Blue Fox i finaleserien, hvor der spilles bedst af syv kampe.
I Aalborg-lejren maner man til besindighed og advarer mod at tro, at guldet allerede er sikret.
- For os er det vigtigt at bevare respekten for Herning. Vi ved stadig, at de er et rigtig godt hold, og de har vundet mange ishockeykampe i år.
- Så vi er glade for en føring på 2-0, men vi ved også, at der ikke er afgjort noget endnu, siger den 20-årige Aalborg-forward Jeppe Jul Korsgaard til Nordjyske.
Aalborg Pirates har ikke vundet mesterskabet siden 1981. Siden guldsæsonen har nordjyderne ni gange stået med sølvmedaljer og en flad fornemmelse om halsen.
De nuværende Aalborg-spillere bliver jævnligt mindet om fortidens tabte finaler, og det skal være en motivation til at undgå selvtilfredshed med en 2-0-føring i finaleserien, siger Julian Jakobsen til Nordjyske.
- Når vi er på udebane, så bliver vi jo ofte mindet om, hvor mange finaler aalborgensisk ishockey har tabt, og på en eller anden måde hænger det stadig i væggene, også selv om det her er en ny skøjtehal.
- Omvendt så er der ingen af os, der har været med til at tabe finaler, siger han til avisen.
Den tredje finale mellem holdene spilles tirsdag i Herning, mens den måske afgørende fjerde finale spilles fredag i Aalborg.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker