Aalborgs tophold får sjældne stryg på egen is
Metalligaen: Herlev Eagles - Frederikshavn White Hawks På Billedet Herlevs Oliver Reuter og Frederikshavns Kristian Jensen. (Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix) Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix
Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix
Aalborg tabte hjemme til Herning i Metal Ligaen, og Sønderjyske fik DM-finalerevanche mod mestrene i Rungsted.
Det er ikke hverdagskost i denne sæson, at ishockeyspillerne fra Aalborg Pirates skøjter fra egen is som tabere i Metal Ligaen.
Inden aftenens hjemmekamp mod formstærke Herning Blue Fox havde Aalborg hentet 40 ud af 42 mulige point på hjemmebane i sæsonen.
Efter 2-2 i den ordinære spilletid skulle det hele dog afgøres i straffeslag, og her var gæsterne bedst takket være Markus Jensens scoring, og dermed vandt Herning kampen.
Aalborg topper dog stadig ganske suverænt med 71 point, mens Herning hentede sin sejr nummer 12 i de seneste 16 kampe. Herning har 46 point.
Herning kom også foran både 1-0 og 2-1 ved henholdsvis Jan Dalecky og Joachim Linnet.
I første omgang udlignede Pierre-Oliver Morin til 1-1, og seks minutter før tid sørgede Sebastian Thornberg Bergholt for 2-2, som holdt den ordinære spilletid ud.
I Rungsted var der DM-finalerevanche fra sidste sæson, da Rungsted Seier Capital tog imod Sønderjyske.
Det lykkedes at få revanche for Sønderjyske mod mestrene, og gæsterne vandt kampen 5-2. Sønderjyske har dermed 51 point ligesom Rungsted.
Odense Bulldogs er stærkt på vej mod 20 liganederlag i træk i denne sæson, efter at klubben fredag tabte 2-3 ude mod Esbjerg Energy.
Det var fynboernes nederlag nummer 19 i træk, og holdet vandt senest, da det blev til en sejr i overtiden mod Frederikshavn 18. oktober i fjor.
Herlev Eagles tabte hjemme 1-4 mod Frederikshavn White Hawks, der på andenpladsen har 53 point.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker