Aalborgtræner vender tilbage efter coronaisolation
Stefan Madsen og Aalborg Håndbold har vundet det danske mesterskab i de seneste to sæsoner. I 2019/20 blev det dog tildelt på skrivebordet, da coronapandemien satte en stopper for sæsonen før tid. (Arkivfoto) Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Stefan Madsen er med, når Aalborg Håndbold tirsdag spiller den anden DM-finale mod Bjerringbro-Sillkeborg.
Det bliver med cheftræner Stefan Madsen tilbage på sidelinjen, når Aalborg Håndbold tirsdag skal forsøge at sikre endnu et dansk mesterskab.
Madsen kan således være med igen efter at have været i isolation, fordi han havde været i nær kontakt med en coronasmittet.
Det skriver Aalborg Håndbold på sin hjemmeside.
Stefan Madsen missede Aalborgs første DM-finale mod Bjerringbro-Silkeborg onsdag i sidste uge. Anført af assistenttræner Arnor Atlason vandt nordjyderne dog alligevel, så de blot kan nøjes med uafgjort tirsdag.
- Det er virkelig dejligt at være tilbage igen. Jeg er lykkelig over, at Arnór og drengene leverede en så stærk præstation i den første finale.
- De seneste dage har vi haft hele gruppen samlet, og vi har forberedt os godt på morgendagens udfordring - nu glæder jeg mig bare til i morgen, hvor vi vil gøre alt for at tage guldmedaljerne med hjem til Aalborg, siger Stefan Madsen på Aalborgs hjemmeside.
Den nordjyske klub står over for en række store kampe. Ud over DM-finalen skal Aalborg også spille Final 4-stævne i både Champions League og pokalturneringen i de kommende uger.
Tirsdagens DM-finale fløjtes i gang klokken 20.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker