Aarhus Uniteds første sejr isolerer Ajax i bunden
Aarhus United og Simone Petersen vandt for første gang i denne sæson. Foto: /ritzau/Tim Kildeborg Jensen/arkiv
/ritzau/Tim Kildeborg Jensen/arkiv
Oprykkerne fra Ajax venter fortsat på det første point i kvindernes håndboldliga.
Håndboldkvinderne i Ajax er efterladt alene i bunden af den bedste række efter en dukkert på 17-19 i bundkampen mod Aarhus United.
Det er Ajax' sjette nederlag i lige så mange kampe efter oprykningen til HTH Go Ligaen.
På forhånd lignede det ellers en af de dage, hvor Ajax kunne gøre sig håb om point, for aarhusianerne havde kun skrabet et enkelt point sammen i de første fem runder.
Ajax var da også godt med i kampens indledning, men da Aarhus med fire mål på fire minutter gik fra 5-5 til 9-5, kunne tilskuerne i Ceres Arena øjne den første sejr i Aarhus Uniteds unge klubhistorie.
Gæsterne kom med ny cheftræner i form af Dennis Bo Jensen, der har erstattet Jesper Matthiesen. Men det kniber fortsat med den afgørende slagkraft på oprykkerholdet.
Aarhus øgede forspringet til fem mål ved stillingen 16-11 i anden halvleg, og selv om Ajax fik gjort afstanden mindre i slutfasen, blev det ikke for alvor spændende.
Med sejren slutter Aarhus United sig til Silkeborg-Voel og Ringkøbing, der også har tre point i tabellen. Ajax er sidst uden point.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker