Aarhusiansk par vinder VM i standarddanse
Tania Kehlet og Emanuel Valeri vandt VM-guld Foto: Polfoto/Astrid Dalum
Polfoto/Astrid Dalum
Emanuel Valeri og Tania Kehlet vælger at stoppe på topplan, efter at de fredag vandt VM for professionelle.
Det aarhusianske dansepar Emanuel Valeri og Tania Kehlet høstede fredag aften en stor triumf.
Parret var bedst blandt de 41 par ved VM i standarddanse for professionelle, der blev afholdt i Ceres Arena i Aarhus.
Det skriver Danmarks Sportsdanserforbund i en pressemeddelelse.
Emanuel Valeri og Tania Kehlet vandt samtlige fem finaledanse, vals, tango, wienervals, slowfox og quickstep, så parret hentede guldet i suveræn stil.
Efter sejrsceremonien meddelte Emanuel Valeri og Tania Kehlet, at de indstiller karrieren på topplan.
Fremover vil de koncentrere sig om at lave shows og undervise andre dansere.
Parret vandt tidligere i år EM for professionelle.
Tidligere har de to gange vundet både VM og EM for amatører.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde