Åben træning med Meng
Du kan møde Oliver Meng (th) både i og udenfor ringen ved lørdagens åben hus-arrangement. Foto: Thomas Sjørup, Scanpix
Thomas Sjørup, Scanpix
Oliver Meng inviterer boksefans til åben træning lørdag eftermiddag.
NYKØBING Har du lyst og mod på at gå i ringen og selv mærke, hvordan en professionel bokser arbejder, så foreligger muligheden lørdag eftermiddag.
Gedser-bokseren Oliver Meng inviterer nemlig til åben træning knap to uger før sin junior VM-titelkamp i superweltervægt.
Her møder det 19-årige talent Maono Ally fra Tanzania, der lyder det umiddelbart skræmmende tilnavn "The Monster af Bagamoyo".
Træning kl. 12:30
Den åbne træning finder sted i "Go2fitness" på Slotsbryggen i Nykøbing med start kl. 12:30.
- Under den åbne træning kan I se min træning på forreste række og måske selv deltage aktivt, fortæller Oliver Meng om lørdagens seance, hvor der også vil være en konkurrence for tilskuerne.
Oliver Meng har kun bokset fire kampe som professionel, der alle er vundet, og det er ganske usædvanligt, at en så ung bokser får en titelkamp i blot sin femte kamp i bar overkrop.
Promotor Mogens Palle er ikke i tvivl om falstringens potentiale og sammenligner ham med tidligere stjerner som Tom Bogs og Mikkel Kessler.-neb
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet