AC Horsens ansætter tidligere OB-leder
AC Horsens ligger aktuelt nummer 8 af 12 hold i 1. division. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Steffen Nielsen bliver en del af den sportslige ledelse i AC Horsens. Han var tidligere i OB.
Deputy Head of Football Operations.
AC Horsens har ansat Steffen Nielsen og udstyret ham med en titel, der dækker over blandt andet "en koordinerende rolle i forhold kontrakter, klublicens, scouting, og dialog med agenter."
Det skriver klubben lørdag på sin hjemmeside.
Steffen Nielsen var indtil november assisterende fodbolddirektør i OB, inden samarbejdet stoppede.
Fodboldmediet bold.dk erfarede dengang, at Steffen Nielsen var suspenderet, og at OB var i gang med at undersøge en række interne forhold.
Direktør Kristian Nielsen kommer i fremtiden også til at bære titlen sportschef i Horsens. Den plads blev ledig, efter at klubben i januar opsagde samarbejdet med Niels Erik Søndergaard.
- Vi arbejder hele tiden på at optimere forholdene på og uden for banen, og ansættelsen af Steffen Nielsen er endnu et stort skridt i retning af at styrke vores organisation.
- Han kommer med mange års erfaring fra OB, han har de rette kompetencer og et godt netværk, og vi har fået gode anbefalinger på ham. Vi har været igennem en grundig proces, og vi tror på, at det bliver et godt match, siger Kristian Nielsen til klubbens hjemmeside.
AC Horsens ligger aktuelt nummer 8 af 12 hold i 1. division.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde