AC Horsens havde overskud på syv millioner i 2012
Superligaklubben AC Horsens havde et pænt overskud i 2012 på 7,2 millioner kroner før skat.
Selv om ledelsen i sin årsrapport betegner resultatet som tilfredsstillende, så havde klubben sat næsen op efter et endnu bedre resultat.
- Årets overskud er mindre end udmeldingen ved 3. kvartalsmeddelelse, som lød på et forventet resultat før skat på mellem 8-10 millioner kroner.
- Nedgangen fra 3. kvartalsmeddelelse til endeligt årsresultat skyldes primært mindre indtægter i form af tv-penge og matchday-indtægter i 4. kvartal, skriver ledelsen i sin beretning.
Omsætningen i 2012 er steget til 59,1 millioner kroner fra 42,3 millioner kroner i 2011, hvilket primært skyldes øgede tv-indtægter i første halvdel af 2012.
Derudover har det også skæppet godt i pengekassen, at AC Horsens i 2012 nåede frem til pokalfinalen og deltog i Europa League. Det danske formandskab i EU i første halvdel af 2012 gav også indtægter i form af udlejning af lokaler.
AC Horsens havde ved udgangen af 2012 en egenkapital på 21,3 millioner kroner.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde