AC Horsens henter ny sportschef i Esbjerg
Niels Erik Søndergård skifter efter flere årtier i Esbjerg til AC Horsens, hvor han skal være sportschef.
AC Horsens har hentet klubbens kommende sportschef Niels Erik Søndergård hos Esbjergs superliganedrykkere.
Det oplyser fodboldklubben tirsdag, dagen efter at Jonas Dal blev præsenteret som cheftræner.
Den nyansatte sportschef vurderer, at han kommer til en klub, der er i fremgang.
- Der er rigtig mange spændende ting i gang, men der er stadig potentiale til, at klubben kan rykke sig yderligere, og det skal jeg bidrage til, siger Niels Erik Søndergård til klubbens hjemmeside.
Senest har han været ansat som ungdomseliteschef i Esbjerg, hvor han gennem 22 år har bestridt flere ledelsesposter.
Horsens' kommende sportschef får blandt andet til opgave at føre unge spillere op i superligatruppen fra klubbens akademi.
Derudover skal han stå for scouting, rekruttering og køb og salg af spillere.
Hidtil lå flere af opgaverne hos Bo Henriksen, der var ansat i en rolle som manager. Stillingen er nu opdelt med Jonas Dal som cheftræner og Søndergård som sportschef.
- Bo Henriksen har gjort det fantastisk i AC Horsens gennem seks år, hvor han har været med til at skabe flotte resultater, transfers og rekrutteringer, og der bliver noget at leve op til, men jeg tror på, at jeg kan løfte opgaven.
- Nu bliver ressourcerne delt ud på flere hænder, og jeg bliver en del af et team, der skal arbejde tæt sammen for at flytte klubben i den rigtige retning, siger Niels Erik Søndergård.
Horsens nye sportschef tiltræder i det nye job til oktober, oplyser Esbjerg.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie