AC Horsens henter transferfrit talent i Brøndby
Horsens-træner Bo Henriksen har hentet forstærkning i Brøndby. Foto: /ritzau/Graversen Anita/arkiv
/ritzau/Graversen Anita/arkiv
Mads Juel Andersen skifter fra Brøndby til AC Horsens, når hans kontrakt udløber til nytår.
Fodboldklubben AC Horsens henter fra årsskiftet forsvareren Mads Juel Andersen i Brøndby. Det meddeler Horsens på sin hjemmeside.
Den 19-årige forsvarsspiller, der har kontraktudløb i Brøndby til nytår, får kontrakt frem til sommeren 2021.
Mads Juel Andersen fik i sidste uge sin debut for Brøndby i pokalkampen mod Ledøje-Smørum, efter at han i sidste sæson var udlejet til HB Køge.
- Han har været igennem en fremragende uddannelse i Brøndby, og han er en rigtig dygtig fodboldspiller, som vi gerne vil være med til at videreudvikle til at blive superligaspiller, siger Horsens-træner Bo Henriksen.
- Vi skal sammen indfri det potentiale, han har, og han kommer til at indgå som potentiel starter inden for det første halve år af kontrakten, hvis han fortsætter med at være ærgerrig.
- Han er i den grad en spiller, der på sigt kommer til at gøre en rigtig god figur i AC Horsens, og han skal være med til at videreføre vores kultur med den arbejdsvillighed og ydmyghed, han besidder, siger cheftræneren.
Mads Juel Andersen har store ambitioner for sin fremtidige karriere, og her ser han AC Horsens som et godt trin op ad karrierestigen.
- Jeg vil gerne udvikle mig som fodboldspiller og spille kampe, og det er der rigtig god mulighed for i AC Horsens, hvor jeg selvfølgelig skal gøre mig fortjent til spilletid.
- Jeg har hørt meget positivt om klubben og har allerede fået et godt indtryk af trænere og ledere, og jeg glæder mig selvfølgelig til at hilse på resten af truppen.
- Jeg har store forventninger til mig selv, og ambitionen er at gøre det så godt for AC Horsens, at jeg bliver interessant for udlandet på et tidspunkt, siger Mads Juel Andersen.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde