AC Horsens nærmere Superligaen med sejr i Silkeborg
AC Horsens tog lørdag et vigtigt skridt i bestræbelserne på at rykke op i Superligaen med en udesejr på 3-1 over Silkeborg.
Sejren sender Johnny Mølbys Horsens-mandskab på kurs mod førstepladsen i 1. division.
Afstanden til det ellers så suveræne tophold fra Hobro er skrumpet fra syv til bare tre point i løbet af forårets kampe. Lørdag tabte Hobro for tredje kamp i træk, da AB fra bunden af rækken vandt med 2-1 - endda på udebane.
Silkeborg var bedst mod AC Horsens før pausen, men gæsterne tog føringen i anden halvlegs indledning, da Lasse Kryger headede udeholdet foran.
Et kvarter før slutfløjt opsnappede André Bjerregaard bolden i Silkeborgs bagkæde og øgede til 2-0.
Bjerregaard cementerede sejren med endnu en scoring i overtiden, efter at Morten Beck Andersen havde reduceret for Silkeborg.
I overtiden blev Silkeborgs Dennis Flinta udvist efter at have modtaget sin anden advarsel.
Hobros formkrise kan dog give Silkeborg lidt tro på, at det fortsat er muligt at erobre en af ligaens to øverste placeringer, som giver adgang til Superligaen.
Hobro topper 1. division med 45 point. Horsens har 42 point, mens Silkeborg er noteret for 39 point.
Der resterer 11 spillerunder i 1. division.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde