AC Horsens-træner efter nederlag: Helt lige kamp
Det er de små marginaler, som afgører fodboldkampe. Sådan sagde landstræner Sepp Piontek engang. Og nu gentager AC Horsens-træner Johnny Mølby hans ord.
I onsdagens første pokalsemifinale så træneren ikke den store forskel på sit eget hold, der er bundhold i Superligaen, og Randers FC, der er placeret på tredjepladsen og vandt pokalkampen med 1-0.
- Det var en fuldstændig lige fodboldkamp. Havde Frederik (Rønnow, målmand for Horsens, red.) en klasseredning i dag?, spurgte Johnny Mølby retorisk efter kampen.
Svaret var nej. Nicolai Brock-Madsen scorede et hovedstødsmål lige efter pausen. Ud over det var der få chancer i kampen.
- Som jeg ser det, så havde Henrik Toft (angriber, Horsens, red.) en større hovedstødschance end den, som Brock-Madsen scorede på. Men vi har ikke marginalerne på vores side for tiden, siger Johnny Mølby.
Returkampen i pokalsemifinalen spilles onsdag i næste uge. Og den smalle sejr til hjemmeholdet gør det stadig til et åbent opgør, vurderer træneren.
- Vi har stadig en rigtig god chance for at komme i pokalfinalen. Men Randers har en lille fordel, siger Johnny Mølby.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned