AC Milan-anfører skifter til Fiorentina

Den tidligere italienske landsholdsspiller Massimo Ambrosini skifter klub.

Offentliggjort Sidst opdateret

Den 36-årige midtbanespiller forlader AC Milan, hvor han havde kontraktudløb i sommer.

Han tiltræder i stedet på en etårig kontrakt hos Fiorentina, som blev nummer fire i Serie A i sidste sæson.

Massimo Ambrosini var anfører hos Milan, hvor han fraset et års lejeophold hos Vicenza havde været siden midten af 1990'erne.

I de seneste sæsoner var han dog ikke sikker mand i startopstillingen.

Massimo Ambrosini, der har spillet 35 A-landskampe for Italien, nåede blandt andet at vinde fire italienske mesterskaber og to Champions League-titler med Milan.

/ritzau/