AC Milan generobrer tredjepladsen i Italien
AC Milan måtte søndag aften stå meget igennem, før storholdet kunne hive sejren i hus og generobre tredjepladsen i den italienske Serie A.
Milaneserne vandt 4-2 over Catania efter at have været bagud to gange i kampen.
Sejren er vigtig for AC Milan, da tredjepladsen giver adgang til Champions League-kvalifikationen, hvilket helt klart vil pynte på klubbens middelmådige sæson.
Vigtigt var det også for AC Milan at sætte en stopper for en svag stime i Serie A, hvor holdet ikke havde vundet i de tre foregående kampe.
Catania kom foran midt i første halvleg, men milaneserne fik udlignet kort før pausen ved Mathieu Flamini.
Midt i anden halvleg kom AC Milan igen bagud, men så rykkede det kraftigt i højrebenet på 28-årige Giampaolo Pazzini, som med to mål i løbet af tre minutter fik bragt Milan foran.
I slutminutterne scorede Mario Balotelli til 4-2 på et straffespark, efter Catania-forsvaret havde nedlagt italieneren i feltet.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde