AC Milan laver comeback og henter point i Torino
Carlos Bacca scorede for Milan mod Torino. Foto: AP/Alessandro Di Marco
AP/Alessandro Di Marco
Torino førte 2-0 og kunne have udbygget føringen, men det lykkedes AC Milan at få et point ud af kampen.
AC Milan lavede et stort comeback, da klubben mandag aften mødte Torino på udebane i den italienske Serie A i fodbold.
Milano-klubben balancerede på randen af knockout i første halvleg, men det lykkedes at få 2-2 ud af opgøret mod hjemmestærke Torino.
Hjemmeholdet kom foran efter cirka 20 minutter, da Andrea Belotti fik foden på en afslutning fra en holdkammerat og drejede bolden i mål til 1-0.
Fem minutter senere fordoblede Marco Benassi føringen, og Torino kunne have scoret yderligere før pausen.
Efter 32 minutter brændte Adem Ljajic et straffespark, da han placerede bolden midt i målet, så den 17-årige Milan-målmand Gianluigi Donnarumma nemt kunne parere afslutningen.
AC Milan meddelte tidligere mandag, at klubben skiller sig af med angriberen Luiz Adriano, som skal til Spartak Moskva i Rusland.
Det var derfor andre spillere, der måtte sikre Milan point, og ti minutter inde i anden halvleg fik klubben håb, da Andrea Bertolacci reducerede til 1-2.
Der måtte målteknologi til, før det blev fastslået, at hans afslutning akkurat havde passeret Torino-målmand Joe Harts målstreg.
Senere udlignede Carlos Bacca til 2-2 på et straffespark, og så måtte Milan leve med, at klubben fik Alessio Romagnoli udvist kort før tid.
AC Milan har 37 point for 19 kampe og ligger nummer fem i Serie A.
Torino er nummer otte med 30 point for 20 kampe.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker