AC Milan og Inter vil skrotte San Siro for nyt stadion
Det legendariske fodboldstadion San Siro er måske snart historie. (Arkivfoto). Foto: Alberto Lingria/Reuters
Alberto Lingria/Reuters
De to Milano-klubber har officielt ansøgt de lokale myndigheder om at gå videre med planer om et nyt stadion.
Et spritnyt stadion til 60.000 tilskuere.
Det er, hvad de to fodboldklubber AC Milan og Inter drømmer om.
De to Milano-klubber har afleveret en ansøgning hos de lokale myndigheder, og klubberne håber på grønt lys for at gå videre med planerne.
Det nye stadion skal erstatte San Siro - eller Stadio Giuseppe Meazza - der er offentligt ejet, og som begge klubber har spillet på i årevis. Der kan sidde 80.000 tilskuere på San Siro.
- Dette er et omfattende projekt, som vil kræve investeringer på mere end 1,2 milliarder euro (ni milliarder kroner).
- Det er afgørende for at løfte fodbolden i Milano tilbage til den globale elite, står der ifølge nyhedsbureauer AFP i en pressemeddelelse fra begge klubber.
Klubberne skriver desuden, at projektet med det nye stadion vil betyde job til 3500 mennesker.
Det nye stadion skal bygges lige ved siden af, hvor San Siro står i dag. San Siro skal jævnes med jorden, og der skal på grunden "være et område, der er dedikeret til sport, underholdning og shopping".
Det har i flere år været diskuteret, om San Siro skal moderniseres igen, eller om der i stedet for skal bygges et helt nyt stadion. Nu har klubberne besluttet sig for at gå videre med planerne om et nyt stadion.
San Siro er i spil til at være arena for åbningsceremonien til vinter-OL i 2026, som finder sted i Milano og Cortina d'Ampezzo.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde