AC Milan sejrer og overtager førstepladsen i Serie A
AC Milans angriber Rafael Leao scorede det enlige mål, der sikrede en sejr over Sampdoria. Foto: Andreas Solaro/Ritzau Scanpix
Andreas Solaro/Ritzau Scanpix
Spændingen i Serie A er helt i top, efter at AC Milan vandt knebent hjemme over Sampdoria.
AC Milan vandt søndag eftermiddag 1-0 hjemme over Sampdoria i Serie A og topper nu rækken foran Inter og Napoli.
Det enlige mål blev sat ind af den portugisiske angriber Rafael Leao i starten af første halvleg.
Med sejren er Milan nyt tophold i Serie A. Milaneserne topper den bedste italienske fodboldrække med 55 point efter 25 kampe.
Det er et point mere end lokalrivalerne fra Inter, der dog har spillet en kamp færre og derfor selv kan afgøre, om holdet vil tilbage i førersædet.
Napoli er nummer tre med 53 point i en uhyre tæt række, der kun blev endnu mere spændende efter denne weekends resultater.
Lørdag aften spillede Napoli nemlig 1-1 hjemme mod Inter, og det betød, at Milan søndag kunne overtage førstepladsen med en sejr.
Fundamentet for sejren blev etableret allerede efter otte minutter, da Milan-målmanden Mike Maignan sendte Leao af sted på et langt udspark.
Dermed endte Maignan med at blive noteret for assisten til målet, som Leao stod for efter et træk forbi en Sampdoria-spiller.
Opgøret kunne have været et møde mellem Milans Simon Kjær og Sampdorias Mikkel Damsgaard, men de to danske landsholdsspillere er begge ude med knæskader.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet